I Japan hvor koi’en betragtes som et levende kunstværk har hobbyister, opdrættere og forhandlere udviklet deres påskønnelse af koi’en til næsten at være et kunstværk i sig selv. De kikker, vurderer og påskønner hele tiden hvert et aspekt af disse smukke fisk lige fra dybde på farven til den måde de svømmer på. Det følgende er en forklaring omkring nogle af de faktorer der ”gør en god koi” såsom farve, skind, kiwa, sashi, fukurin, ginrin.

Farve:

Hvilke elementer udgør en farve:

I koi’ens skindlag findes der specielle celler kaldet chromatophorer som indeholder forskellige pigmenter.

De tre hovedgrupper af chromatophorer (celler med farvepigmenter) er:

1. Melanin (sorte pigmenter på japansk sumi)

2. Erythrin (røde pigmenter på japansk hi)

3. Xanthin (gule pigmenter på japansk ki)

Alle farver du ser på en koi er en blanding af disse 3 hovedgrupper af chromatophorer (celler med farvepigmenter). Eksempelvis er orange en kombination af røde og gule pigmenter, brun en blanding af sorte og gule pigmenter osv.  Hvis der ikke er nogen chromatophorer (celler med farvepigmenter) tilstede på koi’en vil den fremstå som hvid.

Udover chromatophorer (celler med farvepigmenter) har koi’er også en anden type celler kaldet iridophorer som indeholder reflekterende områder men intet pigment Det er positionen af iridophorer (celler med reflekterende områder) der er afgørende for hvor meget koi’en skinner/hvor meget lys der reflekteres i skællene. Hvis iridophorerne (celler med reflekterende områder) ligger på overfladen vil koi’en få et sølvagtigt udseende, hvis de ligger lavere vil den have et mattere udseende.

I visse tilfælde kan iridophorerne (celler med reflekterende områder) kombineret med chromatophorerne (celler med farvepigmenter) danne en skinnende/reflekterende farve, eks. guld på overfladen af koi’en.

Chromatophorerne (celler med farvepigmenter) kan ligge i overfladen af skindet over skællene, lige under skællene eller dybt i skindet. Hvis chromatophorerne (celler med farvepigmenter) er mange vil farven også virke tyk og kraftig hvis chromatophorerne (celler med farvepigmenter) samtidig ligger øverst og blokerer for andre underliggende. Dvs. at det er afgørende hvordan chromatophorerne (celler med farvepigmenter) ligger hvad angår koi’ens farve og farvestabilitet. Det betyder at de chromatophorer (celler med farvepigmenter) der ligger øverst/på overfladen af koi’en ofte kan være ustabile idet koi’en vokser og spreder disse over et større areal, hvorimod de dybereliggende ikke påvirkes nær så væsentligt ved koi’ens vækst.

Hvor kommer farven fra

Koi’er kan ikke producere Erythrin (røde pigmenter, kaldet hi på japansk) og Xanthin (gule pigmenter kaldet ki på japansk) selv. I naturen ville disse farvepigmenter komme fra alger, snegle, rejer mv. Den mulighed er der ikke i lukkede havedamssystemer, hvorfor rigtig sammensat foder der indeholder farvefremkaldende/-forstærkende stoffer er vigtige for at bibeholde de flotte farver. Hvis koi’erne ikke får tilført farvefremkaldende/-forstærkende foder vil chromatophorerne (celler med farvepigmenter) ikke blive fyldt med pigmenter og koi’en vil se blegere ud i farven eller se ud som om den er uens/ujævn i farven. Du kan altså ødelægge en dyr koi ved at fodre med dårligt foder, her kan det ikke betale sig at spare.

Når chromatophorerne (celler med farvepigmenter) er fyldte med pigmenter udstødes den overskydende farve via koi’ens afføring. Der kan også nogen gange ske det på f.eks en kohaku at det hvide område midlertidigt bliver pink. Det er ikke en blivende effekt og den pink farve vil forsvinde så snart der tilføjes mindre farvefremkaldende foder. Det kan altså ikke betale sig at overfodre med farvefremkalder/-forstærker.

Ændring af koi’ens pigmentering (farve):

Blivende ændring af pigmentering/farve: Enhver koi fødes med et vist antal chromatophorer (celler med farvepigmenter) som er rimelig konstant i hele dens levetid. Som koi’en gror og bliver ældre skal disse chromatophorer (celler med farvepigmenter) udfylde et større og større areal og derfor kan koi’er have tendens til at blive lidt blegere i farven med alderen ligesom en gin rin koi stråler helt usandsynligt som lille for mere at få en glans over sig som stor (når iridophorerne skal dække et større areal). Det svarer i øvrigt lidt til når mennesker med alderen får gråt hår. Indenfor visse varianter eks. sanke og showa er det meget normalt at mønstret ændrer sig en del når fisken vokser, netop fordi de underliggende farver i skindet træder tydeligere og mørkere frem idet de øvreliggende farver spredes mere ud over koi’en. Når du i øvrigt køber koi’er af høj kvalitet hvad angår blodlinie refererer det faktisk også til det antal af chromotophorer (celler med farvepigmenter) som denne blodlinie indeholder og dermed en indikation af farveintensitet og holdbarhed i fremtiden ved det rette foder og under de rette forhold.

Skiftende ændring af pigmentering/farve: Chromatophorer er som sagt celler med farvepigment, men dette farvepigment kan ændre sig under forskellige forhold. De to yderligere situationer for ændring er: Hvor pigmenterne spredes i hele cellen & Hvor pigmentet er koncentreret til et meget lille område af cellen

Faktorer der kan fremkalde farveskift:

Vandkvaliteten i dammen: Skiftende vandkvalitet kan have stor betydning for koi’ens farve. For høje værdier af ammoniak, nitrit og nitrat vil forårsage at pigmenterne trækker sig sammen og koi’en ”mister” sin farve. PH og hårdhed påvirker farven forskelligt idet røde pigmenter/hi har tendens til at spredes i blødere mere syreholdigt vand mens sorte pigmenter/sumi spredes i hårdere og basisk  vand.

Baggrundsfarven i dammen: Selvom det er svært for en koi der er rød og hvid at falde i et med omgivelserne vil den alligevel forsøge dette. Mod en bleg baggrund vil koi’ens pigmenter trække sig sammen og blive så blege som muligt. Det modsatte fremkommer ved en mørk baggrund og det er derfor den blå farve i kar benyttes ved shows.

Behandling af fisk i dammen: Salt tilsættes ofte i dammen af flere årsager. Men salt får  farvepigmenterne til at trække sig sammen hvilket resulterer i dårligere farvekoncentration. Det samme gælder for antibiotika og malakitgrøn produkter.

Alger i dammen: Koi’er der lever i algebesatte damme har en dybere og rigere farve fordi pigmenterne er spredt i chromotophorerne (celler med farvepigmenter). Denne effekt kan dog efter sigende også genskabes uden alger ved at benytte produkter der indeholder en sammensætning af vitaminer og mineraler (f.eks Tetra Pond Koi Vital el. lignende).

Temperaturen i dammen: Høje sommertemperaturer får pigmenterne til at trække sig sammen, det køligere efterår og vinter får pigmenterne til at udvide sig. Det betyder at dine koi’er rent faktisk ser bedst ud i de koldere måneder på året hvis man forudsætter et stabilt antal af pigmenter.

Skind:

Følgende typer skind findes hos koi’er med skæl:

Øverste skindlag (Hyousu shimpi). Der er to typer af denne. Den første type er lokaliseret på den yderste/øverste del af skællet på en koi. Denne hud er kun på den del af skællet der fremtræder/er til syne. De røde/hi og sorte/sumi pigmenter dannes let i denne del af skællet. Den anden type skind er det skind der vokser mellem skællene og med koi’ens vækst kommer til syne på overfladen. Det er antaget, at disse pigmentceller hurtigere kommer til syne grundet deres ydre position og fordi der er en relativ mængde af ilt. Omvendt er der færre pigmentceller i skindet under skællene. Det sorte pigment/sumi der ligger i skællende danner den sorte farve, dog undtaget Asagien som får den blå-sorte farve.

Midterste skindlag (Nanshitsu shimpi). Dette skindlag eksisterer mellem skællene og omgiver en del af skællet. Denne hud er tynd men robust og har en ufattelig elasticitet. Den er samtidig blød. Pigmenter findes som regel i dette skindlag tillige med det øverste skindlag (hyousu shimpi)

Nedre skindlag (har ikke med sikkerhed kunne fastslå det japanske navn for dette lag). Dette skindlag eksisterer under skællene, mellem skællene og mellem muskelvævet. Der findes også pigmentceller i dette lag. Når pigment er tilstede her, er det hovedsagelig sort/sumi og de optiske celler (iridophorer der skaber genskin og ginrin). Resultatet er en farve der er sløret og ikke særlig solid. Pigmenter kan også eksistere i området omkring det underliggende skind som er tilfældet med en Asagi.

Kiwa:

Kiwa er det bageste (set fra hoved mod hale) og siderne på det røde/hi mønster, hvor to farver ”mødes, dvs. en slags skillelinie. Der er forskellige typer kiwa og kiwa anses for at være lige så god som kanten på skillelinien mellem farverne er skarp. Jo skarpere skillelinien mellem farverne er jo bedre. Det er ønskværdigt at skællene har farvekoncentrationen i kanten (da det er det der træder frem). Hvis farven er sort i stedet for rød refererer man til området som sumi kiwa.

Der findes 3 typer kiwa:

1. Kamisori: Kiwa som skærer igennem et skæl uden at følge kanten på skællet. På en mindre koi vil det fremstå som farven sort/sumi eller rød/hi og ingen farve på den anden del af skællet.

2. Maruzome: Her følger kiwa’en (skillelinien) skællets kant. Kun det røde pigment/hi vil kunne ses under skællet idet det mellemste skindlag ikke træder synligt frem. Det røde/hi pigment kan også ses under skællet i det mellemste skindlag. Dette betyder at rød/hi har flere lag og er tyk. De hvide/shiro skæl kan også fremvise maruzome type mønster.

3. Konzai: En kiwa der er en blanding af kamisori og maruzome, og de fleste koi’er har denne blanding.

Sashi og typer:

Når sashi er tilstede betyder det at pigment cellerne er tilstede i det midterste skindlag (nanshitsu shimpi). Det er generelt antaget at den røde farve/hi’en er stabil hos en koi med sashi. Sort farve/Sumi kan også have sashi. Der findes 2 typer sashi:

1. Sashi ved rød farve (hi): Hi Sashi eksisterer kun når rødt/hi pigment celler er tilstede i det midterste skindlag (nanshitsu shimpi). Disse hi pigment celler kan ofte ses gennem de hvide skæl der ligger over de røde. Hvis sashi går ud over/breder sig udover et skæl er den ujævn og hi’en (det røde) anses for at være ufærdig og ikke ønskværdig. Hvis det hvide bliver så tykt at den underliggende røde farve ikke kan, anses farven for at være færdiggjort. Mindre koi’er med god hvid baggrund der ikke er færdiggjort anses for at være de mest favorable i Japan. Der findes en type røde pigmenter som kun eksisterer på overfladen af et skæl (type 1). En anden type af rød eksisterer kun i midterste skindlag såvel som på overfladen af skællet (type 2). Af de to typer er det generelt den opfattelse at type 2 er at foretrække. Det er den type der frembringer sashi og som anses for at være den mest stabile i det lange løb. På den anden side anses type 1 for at være mere ustabil men til gengæld have flere muligheder. For at skelne mellem de forskellige typer skal du kikke efter sashi. Kun type 2 har sashi. For at kunne afgøre om der er pigment i midterskindet skal du forsigtigt bøje koi’en i u-form hvorved skællene vil dele sig og du kan se om der er pigmenter imellem disse.

2. Sashi ved sumi (sort): Sumi sashi kan nogle gange ses når sumi eksisterer direkte bagved eller imellem hi mønstret. Denne forekomst indikerer ikke et problem med det sorte/sumi men et problem med tykkelsen af den røde farve. Når sumi eksisterer imellem det røde mønster er det kaldet kasanesumi. Kasanesumi accepteres ved konkurrencer når det er en klar tyk blok af farven. Tykkelsen af den røde farve kan afgøres ved at observere sahsi ved sumi. Sashi kan også ses når sumi ligger under den hvide baggrund og den hvide baggrund ikke er tyk (underliggende sort).

Fukurin:

Fukurin er en smuk kombination af hud og skæl. Den fremtræder på kanterne af skællene og kan let overses hvis man ikke har et trænet øje. Den fremtræder i to former. God fukurin er værdsat i Japan hvor koi’er af høj kvalitet anses for at være levende kunstværker. Det er faktisk næsten umuligt at se fukurin på mindre koi’er og kan let overses selv på større koi’er, specielt type 2. Fukurin er lettere at se på koi’er der er ældre end 3 år og større end 60 cm.

Type 1 fukurin: Eksisterer når det midterste skindlag (nanshitsu shimpi) vokser op til overfladen på det skæl den hæfter på og bliver til øverste skindlag (hyousu shimpi). Synligt på den yderste overflade af fisken er skæl omgivet af hud. Fordi skindet og skællene har en ganske lille forskel i nuance hvad angår farve vil huden ofte give skællet et udseende af netmønster eller en effekt i kanten mellem 2 farver. Dette skyldes samtidig at huden og skællene reflekterer lyset forskelligt. Mange koi’er har denne type fukurin. For eksempel ogon, asagi, kujaku og matsuba. Type 1 fukurin kan også optræde på kohaku, sanke og showa (specielt matsunoske blodlinie) hos de store koi’er. Fukurin er det skind der kan ses omgive skællet/som skællet hæfter på.

Type 2 fukurin: Fremkommer når det øverste skindlag (hyousu shimpi) vokser over kanten af skællet der hæfter på det og overlapper skæl bag det første skæl eller ved siden af det. Denne type er sjælden og disse koi’er er højt værdsat når de opdages. For at observere type 2 fukurin bør man se godt efter på det yderste af skællet. Specielt observere kanten af skællet i det hvide område. Hvis det bløde skind vokser ved siden af eller på skællet er det type 2 fukurin.

GinRin

Kinginrin fremstår i flere former og påvirker forskellige dele af et skæl. Der skelnes mellem følgende to grupper skæl:

1. Pearl Ginrin (skæl med relief)

2. Beta Gin, Diamond Ginrin og KadoGin (skæl uden relief)

Pearl GinRin

Også kaldet ”tsubu-gin” eller ”tamagin”, hvor kun skællets centrum skinner. En koi med Pearl Ginrin er smukkest som lille, men har desværre tendens til at fade med tiden hvorfor det er svært at finde ældre koi’er med smuk pearl ginrin.

Beta-Gin

Hele skællet skinner og denne type anses for at være den smukkeste type ginrin.

Kado-Gin:

Kun det yderste af skællet skinner. Er ikke så populær idet lyset reflekteres ujævt på koi’en fordi det kun er det yderste af skællet. Derudover har Kado-Gin også tendens til at mangle på ryggen af koi’en

Diamond GinRin:

Hvert skæl har streger som skinner og spreder glans som i en diamant, hvorfor udtrykket. Koi’er med denne type GinRin er meget kostbare udenfor Japan. I Japan derimod mener opdrætterne at GinRin’en stråler på bekostning af resten af koi’ens elegance man derfor ikke lægger så meget mærke til. Det kan hænde at en koi med Diamond GinRin mangler dette på ryggen.
 

Uanset hvilken type ginrin en koi har, er de altid smukkest som små hvor de skinner helt utroligt. Samtlige typer af ginrin har tendens til at aftale med alderen for at blive mere afdæmpet glans på koi’en. Samtidig skal du være opmærksom på når du køber en koi med ginrin at ginrin effekten kan have tendens til at overskygge eventuelle problemer med kropsform samt mønster idet man kan have tendens til at blive blændet helt af stråleglansen og derfor ikke har samme fokus på de andre ting på koi’en.

Kontakt Tossehuset før du benytter/kopierer informationer ©