T O S S E H U S E T

www.TOSSEHUSET.dk

Dyreparken

Koi Pond

Siden er inddelt i følgende hovedafsnit:

Generelle betragtninger om blodlinier

Kohaku blodlinier og kendetegn

Sanke blodlinier og kendetegn:

Generelle betragtninger om blodlinier

Når man køber en koi, afhænger utrolig meget af hvilken blodlinie man køber. En blodlinie er genetik eksempelvis hvad angår vækstpotentiale og form, og er afgørende for om en koi bliver lang eller kort, har tendens til tyk eller stømlinet krop. Genetik har også indflydelse på farver, f.eks om den røde er dyb eller orangegul og om den sorte farve er blæksort eller mere blålig. Gentik kan sågar også have indflydelse på mønstre og deres beliggenhed samt hvornår de forskellige farver bryder frem og hvor længe de holder kvaliteten samt på type af GinRin, Fukurin og Skind/Skælkvalitet.

I princippet eksisterer der faktisk kun blodlinier indenfor Kohaku og Sanke linien, hvorfor det er de eneste der næves senere i denne menu. Det er ganske vist at f.eks mange opdrættere er kendt for at opdrætte specielt flotte varianter (eks. Choguro for Purachina og Omosako for Shiro Utsuri – se evt. under opdrættere). Men det er gode forældrepar der avles på (hvis ikke de bedste i verden) og har intet som sådan med gamle blodlinier at gøre. Det er derved kun forældrene der afgør udkommet og mister opdrætteren disse (ligesom f.eks Yozaimon alias Yozen der i sommeren 2004 mistede sit dejlige Koromo avlspar) er han sat år tilbage i udvikling og han skal hele tiden tænke på at finde et godt nyt afkom til fremtidig avl. Det er derfor næsten vanskeligere vilkår at avle under kontra en rimelig sikker blodlinie og lidt af en tikkende bombe fra år til år. Opdrætteren vil selvfølgelig kunne tage afkom fra den mistede koi, men sandsynligheden for samme udfald vil være lille, selvom det er den vej de fortsætter for at udvikle/finde et nyt forældrepar.

En blodlinie der er etableret gennem mange årtiers avl er derfor væsentlig sikrere. Det tager cirka 15-20 år for en opdrætter at producere og fremavle en ny variant. Og selv herefter tager det år at stabilisere denne variant. Når varianten endelig er stabiliseret er det kun cirka 50% af det fremkomne yngel der er den ønskede type og igen kun 2-5% heraf der er værd at beholde til videre opdræt og salg. Det er dog ikke sådan at f.eks en Matsunoske Sanke kun kan købes hos Sakai (Yamamatsu Koi Farm som fremavlede denne type sanke). De fleste avlere rundt omkring har efterhånden rekvireret forældrepar som de avler Matsunoske Sanker på. Derfor er det ikke alfa og omega at du kender til blodlinier når du køber koi’er (de er efterhånden avlet ind i hinanden) men det kan alligevel være klogt at kende de vigtigste karakteristika så du ikke bliver skuffet når koi’en ændrer sig eller eventuelt ikke lige køber en koi fordi den ikke pt. har de helt rigtige farver hvorimod du ville have købt den hvis du vidste at den f.eks om 3 år ville være dyb sort og kraftig rød samt snehvid.

Derudover er Japanerne ligeså dygtige forretningsmænd som de er opdrættere. Det er derfor klart at når de skal sælge deres koi, så sælger de f.eks ”en Dainichi Kohaku” i stedet for at bruge deres eget opdrætternavn som ingen har hørt om hvorfor prisen ville være lavere. Det er der heller ikke noget galt i, for koi’erne er jo ad genetisk vej forbundet med Dainichi Kohakuen. Men man skal være klar over at det ikke er en koi fra Dainichi man køber, men en koi der har Dainichiblod i årene (eks. en Dainichi han og en hun fra egen opdræt). Det samme gælder f.eks for sanker af Matsunoske afkom osv. hvad angår kendte og innovative opdrættere.

Der findes også det helt omvendte eksempel hvor kendte opdrætter benytter eget navn – som f.eks Shintaro. Her køber man en ”Shintaro-koi”, men koi’erne er avlet af Matsunoske-linien. Torazo mistede selv for mange år siden sin oprindelige blodlinie og sælger nu Torazo-koi’er der er avlet på linier fra Sensuke, Dainichi og Matsunoske.

Et par enkelte respekterede opdrættere sælger også deres tategoi’er med certifikat. Om det er salgsgimmick eller ej kan diskuteres men det er et faktum at certifikatet som regel kun verificerer at koi’en stammer fra den pågældende opdrætter samt hvilken variant koi’en er!

Nu er det hele jo ikke marketing, der eksisterer få gode blodlinier, problemet er blot at der snart er avlet så meget rundt i dem. Opdrættere køber avlspar eller hanner fra hinanden (de er billigere) og benytter egne hunner. Det er derfor et større miks end før i tiden hvor opdrættere holdt deres ”kort” (avlspar) tæt til kroppen.

Det er dog ikke dårligt at der er avlet videre fra de oprindelige linier for det opnår der nye resultater ved, men de nye resultater burde måske snarere kaldes blodstrenge end blodlinier. Som et eksempel kan nævnes Momotaro. De har taget Matsunoskesanken (fra Yamamatsu Koi Farm) og formået at videreudvikle denne streng til et andet niveau med andre karakteristika såsom ekstrem vækst, udover de karakteristiske matsunoske træk såsom farver samt skæl/skind.

Man kan derfor konkludere at opdræt nu til dags mere er en genetisk stor kogegryde hvor man konstant søger at tilsætte nye emner og udvikle nye karakteristika og dermed også blodstrenge (der måske anerkendes som blodlinier om en 15-20 år – hvem ved, sådan gik det jo også for f.eks Kichinai og Sadazo der stammede fra Torazo?)

Derfor skal man nok ikke længere lægge mere i blodlinier end det at man f.eks er klar over hvis man siger at man har købt en Matsunoske sanke hvordan typen er eller hvis man køber en koromo fra Sakai hvordan den efter al sandsynlighed vil udvikle sig.

Derudover bør man også være klar over at blodlinier ikke kun afhænger af genetik men også af den enkelte opdrætters evne til at sammensætte et godt forældrepar samt udvælge det bedste yngel (hård frasortering) og sidst men ikke mindst i hvilket område dette yngel fostres (her tænkes på mineraler salte mv.) inden de sælges til udlandet og dit vand endeligt.

Kohaku Blodlinier og kendetegn

Dainichi:

Dainichi brugte længe Manzo og Tomoin indtil han selv udviklede sin blodlinie som derfor egentlig nedstammer fra de to førnævnte. Dainichi holdt længe på ikke at sælge sine hanner ud til videre avl, så helt op til for 2 årtier siden kunne du være stensikker på at når du købte en Dainichi Kohaku så var den også herfra. Men, penge har jo en vis overtalelsesevne og siden da har mange købt Dainichi hanner som de bruger i deres kohaku avl. Der er dog stadig forskellen idet der er få af den oprindelige vare som i øvrigt også sælges til så uhørlige priser at kun meget pengestærke folk har råd til at købe en ”ægte” Dainichi Koi da han beholder meget få til tategoi’er. Dainichi sælger til gengæld også tategoi’er fra andre opdrættere hvilket man skal være opmærksom på hvis man går efter den ægte vare. Et kendetegn ved en Dainichi Kohaku er at den bliver meget stor med god fylde og med klar, god og lysende hi der tillige er tyk og som holder farven med alderen.

Manzo:

Meget dybrød (som en fed læbestift) og skinnende snehvid i sine farver. Den har en ret så god krop med brede skuldre og Jitai ”puklen” der er et af Manzo kendetegnene. Kohakuen har også et bredt ansigt samt klar aftegnet næse. Den kan nemt blive for rund ved for meget fodring. Manzo er samtidig kendetegnet ved at selv store fisk holder den dybrøde farve i længden uden at falme med tiden. Sidst men ikke mindst har en Manzo kohaku en fantastisk kiwa og god kraftig kropsform med brede skuldre

Sensuke:

Kendetegnet ved denne type koi’er er at den røde mere er en halvfed orangerød farve, det som japanerne kalder en ”blød beni”. Samtidig er vækst et nøgleord i blodlinien. Den kan se meget skarp ud idet den ikke har sashi. Kiwa ligger i en meget jævn linie og kroppen er god og linien har oftest jumbo potentiale.

Tomoin:

Tomoin blodlinien dominerede markedet i lang tid grundet den flotte hi der var næsten blodrød og meget dyb i farven. Tomoin yngel har en delikat gullig beni så her er det vigtigt at vide hvad man ender med som voksen.

Yagozen:

Kendetegnet ved denne type kohaku er den hvide farve. Den er meget dyb i farven og fremstår meget fed. Den røde er en mellemting mellem blød beni og dybrød

Sanke blodlinier og kendetegn:

Jinbei – en gammel blodlinie:

Oprindelig fra Torazo hvor alle sanker i dag har deres oprindelse fra. Er ikke længere så eftertragtet men efterhånden et levn fra fortiden. En jinbei sanke har masser af sumi så hi og sumi er næsten proportional. Den kom derfor til at se meget tung ud og da eks. Matsunoske Sanken kom frem med den meget intens røde pigmentering trak den jinbei sanken hvis røde ikke var så intens i baggrunden.

Kichinai – en ældre blodlinie:

Kommer oprindelig fra Torazo og er en ny blodlinie-gren herfra. Kendetegnet ved denne blodlinie er som regel et kohaku mønster i flere trin som regel altid med tsubo sumi (dvs hvor de sorte pletter fortrinsvis er placeret på de hvide frem for de røde områder) og den sorte er flot dyb og fed i farven. Både hi og sumi er godt fordelt. Den bliver også stor at vækst.

Matsunoske – en nyere ”blodlinie” (blodstreng)

Kommer oprindelig fra Torazo og er en ny blodlinie-gren herfra. Er fremkommet gennem seriøs avl i 2 årtier af Sakai Matsunoske der introducerede den sorte karpe Magoi’en tilbage i blodlinien for at få mere længde og dybde i farverne. Det blev til sanker med følgende kendetegn: Snehvide koi’er skind med intens rødt mønster og kulsorte pletter. Ja det er faktisk en rigtig Snehvidehistorie: Hvid som sne, rød som rose og sort som ibenholtJ Tillige opnår koi’erne en betydelige større længde end de oprindelige (nogle helt op til knap en meter) og tillige med smuk fukurin i skindet, en slags skær der gør at koi’en skinner ser ud som om den har en overflade af silke i stedet for af bomuld. Koierne begynder først at modnes i 4-5 års alderen så man skal have lidt tålmodighed hvad angår den rette fylde og kropsform samt farver. Minder i virkeligheden i kropsform om en langlemmet teenage dreng der ikke har sine proportioner i orden endnuJ

Torazo – en gammel blodlinie:

Både Matsunosuke, Kichinai and Sadazo’s sanke blodlinier stammer faktisk oprindelig fraTorazo og en del avlere bruger stadig ”en Torazo forælder” i deres avl. Men rent faktisk opstod Torazo blodlinien ved et forældrepar af Yagozen blodlinie (kohaku linie). En Torazo sanke ligger midt imellem en Kichinai sanke og en Jinbei Sanke hvor en Torazo sanke har mere sort end Kichinai men ikke så meget som en Jinbei Sanke. En Torazo sanke har meget kraftige sorte markeringer som Tosai som efterfølgende svinder ind til kun at være underliggende blå som først bryder igennem og igen etablerer de sorte markeringer ved 4-5 års alderen. Lys orangerød beni

Sadazo – en ældre blodlinie:

Kommer oprindelig fra Torazo og er en ny blodlinie-gren herfra. Den er ikke så kraftig som de andre blodlinier men mere elegant og forfinet eksempelvis i hovedet der ikke er helt så bredt. Tillige er der meget lidt sort på en Sadazo-sanke.

Koi Hold

Oprindelse

Ordbog

Varianter

Blodlinier/Kendetegn

Køb af Koi

Opdrættere

Anatomi

Sårpleje

Karantæne

Sygdom

Salt