www.TOSSEHUSET.dk

Menu
Forside
Bag facaden
Havedam
KoiHold
Bonsai
Dyreparken

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vagtler:

I 2004 fik vi vagtler i drivhuset. De skulle holde småskravl væk, og vi var så heldige at de hurtigt følte sig hjemme og byggede rede, hvor de lagde æg. Men katten fandt ud af at stikke poten ind langs fundamentet og fik fat i den ene vagtel. Da vi som modtræk til dette lagde sten indvendig langs drivhuset, klemte den anden vagtel sig fast og brækkede benet. Siden har vi ikke turde binde an med flere vagtler.  

Så fik vi vagtler...

...og de lagde hurtigt æg...

... i drivhuset hvor de boede.

Marsvin:

03-07-05

I dag søndag har vi fået 2 nye beboere og sagt farvel til 2 andre. De 2 nye er små roset-marsvin-hunner kaldet Mitzi og Mille som Camilla SELV skal passe (krybdyrene er jo ikke decideret kæledyr og kan ikke lige tages ud og kæle med på samme vis). Vi skulle have hentet dem fra Dyreriget sidste søndag men blev ringet op om fredagen. Her fortalte de at de havde kontrolvejet dem og at de ikke kunne afhentes da de ikke var vokset nok. Hatten af for sådan et sted, her vil vi fremover købe foder mv. som vi har behov for.

Mitzi

Mille

Høns:

Høns hører også til det at bo på landet. Maria’s Far (tømrermester) byggede derfor et flot hønsehus til os. Vi forelskede os i racen Australops. Nogle moppedrenge/-piger hvor vi kunne høre dem gå på pind helt inde i stuen, og sikke hanen kunne gale. De følger med i alt hvad vi foretager os og kagler hyggeligt når vi er i nærheden. Vores naboer har aldrig klaget over vores hønsehold.  De synes tværtimod det bliver underligt uden hønsene (vi planlægger udvidelse af havedam med japanske omgivelser og spiseplads deroppe). Og Camilla skal nok også lige sluge at vi ikke længere hvert år til påske skal købe kyllinger der tages ind i huset til de er tamme og at ”Hanemand” ikke længere skal gale. 

Batman

Australorps

New Hampshire

 

Kaniner

Vi har også haft kaniner gående i hønsehuset og vi synes de var skønne (og Patrick syntes også godt om en lille marineret Ninus på grillen). Men efterhånden måtte vi erkende at de havde overtaget magten. Trods det at vi havde gravet plader ned langs hele hønsehuset (af hensyn til ræve), gik vi alligevel og faldt i huller i græsplænen – kaninerne havde da bare gravet dybere end os. Med truslen om overhængende fare for at brække benene måtte vi sige farvel og tak til kaninerne. Vi slagtede dem alle, selvom mange børn godt ville have haft en. Men kaninerne var født og opvokset med ordentlig plads, så vi ville ikke byde dem et lille bur bare for at beholde livet.

Den stolte far...

... og bolledamerne...

...og ungerne som fik flere unger, som blev til mange.

 

Slange

06-06-04 (Den følgende tekst er udelukkende skrevet af Patrick, da Maria stadig ryster for meget på hænderne) ;-))

Siden Camilla var 3 år (hun er nu 8 år) og for første gang i zoo holdt en slange, har hendes største ønske været at få en selv. Problemet var dog Maria, som er notorisk bange for slanger, så vi håbede at det ville gå over med tiden, men det gjorde det ikke, og med lidt fælles hjælp lykkedes det Far og datter at overtale Mor til en lille slange i et terrarie med lås.

Efter at have surfet rundt på nettet for at finde den bedst egnede begynder slange, samt god vejledning fra zoocity, faldt valget på en kornsnog, den er rolig og kan nemt vendes til at blive håndteret.

I dag gik turen så til Zoocity, for lige at kigge på terrarier og priser på sådan en lille fyr. Det var IKKE meningen at vi skulle have det hele i dag, men da vi så Camilla's glæde ved den lille slange, blev vi hurtigt enige om at købe hele udstyret i dag. Det er ikke til at beskrive den glæde hos Camilla, da det gik op for hende at hun fik sin slange i dag, men det var STORT.

Camilla har hele dagen prøvet at overbevise sin Mor om at slanger ikke er så slemme, og ønskede at Maria skulle prøve at holde Tossehusets nye medlem.

Som den gode Mor Maria er, tog hun mod til sig og ville prøve at holde dræberen (hvad hun dog ikke gør for sin datter), hvis bare Far var klar til at gribe ind hvis den gik til angreb. ;-))

Det lykkedes at tage følgende billeder af seancen, dog afbrudt af adskillige grineflip.

Sussies hjem indtil hun bliver lidt større.

65 cm. dræber slange.

Den er da søøød. ikk mor

Ok, så lad mig da prøve.

ARRRAGHH, hvor er den ulæ......

UHHU, den kan se at jeg er bange for den.

DEN KIGGEDE PÅ MIG

Lig bare helt stille, søde lille slange.

Flot Mor, du klarede det.

 

05-09-04

Sidste søndag døde Camilla’s slange. Vi har længe været bekymret fordi hun godt nok spiste ordentligt når hun fik middagen serveret, men dagen efter lå musen/-e stort set ufordøjet. Vi troede faktisk at de var passeret gennem hendes system, men efter samtale med en slangekyndig fik vi oplyst at han snarere mente der var tale om at hun gylpede dem op i stedet. Vi har også haft kontakt til vores dyrlæge og prøvet en ormekur for at se om det var problemet, men intet hjalp og sidste søndag kunne hun altså ikke mere.

 

Skægagamer

Camilla var naturligvis ked af det og trods Zoo-Citys tilbud om at slå halv skade om en ny slange (her kunne nogle koi forhandlere lære en del) ville Camilla ikke have det, da ”den jo sikkert også bare døde”!

 

Vi var derfor på udkig efter et andet krybdyr for det er jo der hendes interesse er. Efter søgen på Starreptiles.dk og Nfh.dk (Nordisk Herpetologisk Forening) fandt vi så endelig dyret: En skægagame. Den næste hurdle var at finde et voksent par, som ikke var søskende af hensyn til eventuelt yngel. Det var vi så heldige at finde privat og oven i købet et par, der var børnevant. Vi valgte også at købe det terrarium som de gik i, for ikke at ”forstyrre” deres flytning mere end højst nødvendigt. Efter en større ommøblering dagen i forvejen, fik vi parret hjem fredag aften (terrariet er 150 langt, 60 dybt, 60 højt) fik vi dem på plads og var spændt på hvordan de ville tage det.

 

Men, det er gået over al forventning og til stor glæde og morskab for os alle. De er simpelthen så dejlige og underholdende og følger aktivt med i hvad der foregår på værelset, og de er skønne at have ude og sidde at ”kæle med”. De er fuldstændig trygge og rolige og har spist godt siden de kom, så det er klart tegn på at der er blevet passet godt på dem hos deres tidligere ejere (og vi kan da også se i forhold til de skægagamer vi så i Zoo-City at vores absolut ikke mangler noget i fylden – de er vældig madglade ;-))

 

 

26-09-04

Et billede siger ofte mere end tusinde ord. Camilla er tosset med sine skægagamer, se bare her:

 

12-10-04

Vi har nu haft skægagamerne i godt en måned og det går heldigvis rigtig godt. Patrick har installeret en temperaturføler der tænder og slukker og også en lille blæser, så vi er sikre på at de hele tiden har den rigtige temperatur i terrariet. De ser ud til at trives gevaldigt og er virkelig sjove og aktive dyr. De følger med i hvad der foregår både når Camilla leger med kammerater på værelset. Vi kan også se, at de følger os med hovedet når vi går forbi i gangen ind til Camilla’s værelse. Vi var på et tidspunkt noget nervøse for Holger der virkede stresset. Han blev sort under hagen og nikkede voldsomt til os og Zizi inde i terrariet. Men efter at have været på krybdyrsmesse og snakket med flere omkring deres forhold og adfærd blev vi mere rolige. Han er simpelthen blevet voksen og dominerer nu terrariet og Zizi og markerer sig derfor også overfor os. Vi har fundet ud af at Zizi underlægger sig Holger ved at ”vinke” med forbenet. Det har vi prøvet at efterligne når han bliver ”hidsig” og sjovt nok virker det, han læser vores signal og hidser ned. Samtidig er det en ren griner, for når vi ”vinker” tja så begynder Zizi også at gøre det til ham, så man kan altså også kommunikere med dyrene. Vi følger dem på webcam når vi ikke er hjemme og glæder os over at de er faldet så godt til. I øvrigt er det ved at udvikle sig til en anden dyrebutik for agamer skal have meget varieret mad og det betyder at vi ligger inde med: Melorme, rosenbillelarver, kakkelakker, fårekyllinger og græshopper og i ny og næ køber en museunge til dem. Her er et billed af Zizi der tager en slapper.

 

Film:

Zizi gnasker en græshoppe

Ca. 10 sec. 2MB

 

Og her napper hun en melorm

Ca. 5 sec. 1MB

 

Hvem vil have den?

ca. 13 sec. 969KB

 

16-04-05

Ca. 1 gang om måneden er det slikaften

Så er der pinky'er på menuen (nyfødte museunger)

ca. 18 sec. 945 KB

(Advarsel - hvis du syntes muse babyer er søde så klik her i stedet)

 

24-03-05

Den dejlige nyhed var at Camilla’s skægagamer parrede sig. Hvad der evt. kommer ud af det må tiden vise. Om der gik forår i dem fordi vi er begyndt at bade dem vides ikke, men de går helt agurk når de har været en tur i ”den lokale svømmehal” (håndvasken på toilettet). Var der i øvrigt folk på webcam kunne de være med på en ”kigger” for det foregik lige foranJ

Hvis du vil læse mere om den kan information findes her

14-05-2005

Nej vi er ikke dyrplagere, men vi synes lige at I skulle se et par billeder af vores han-agame Holger der er midt i et at de større hamskifte vi har set på ham.

For at afhjælpe ham generne omkring det bader vi i lunkent vand der løsner hammen og gør den blødere at få af. Tja, det er ikke nemt at være agame, og selv i ørerne skifter de ham ;-))

 

29-10-2006

En rigtig trist dag: Camilla’s skægagame Holger er død!

I eftermiddags fandt vi ham liggende i terrariet med blod ud af munden. Da vi fjernede ham og ville gøre terrariet rent var der meget blod på bunden.

Det virker som om han simpelthen har haft en styrtblødning fra maven eller er blevet kvalt i sit foder og dermed blødt ud af munden.

Vi er selvfølgelig meget kede af det, også fordi vi er nødt til at skille os af med Zizi da hun ikke skal være alene, medmindre vi kan finde en ny han til hende cirka på hendes alder. Kan vi ikke det, trøster det os lidt at en af Camilla's kammerater går i en klub hvor de holder skægagamer under gode forhold og hvor vi håber Zizi så kan komme hen da vi kender forholdene. Men det vil  godt nok tomt for de gav os mange positive og sjove oplevelser så vi krydser lige fingrene først.

 

12-11-2006

Vores forsøg på at finde en ”makker” til Zizi er mislykkedes.

Efter vores skægagame han Holger døde har vi prøvet at finde en mage/makker til Zizi da vi ikke synes hun skulle gå alene. Vi kunne nemlig hurtig mærke på hende at ”noget ikke var som det plejede inde i terrariet” så vi satte alle sejl ind.

Det lykkedes os at købe en agame som hidtil havde været ejet af en 12-årig dreng der havde mistet interessen for den. Patrick var ude at kikke på den og den virkede aktiv og tryg da den var ude så det tegnede jo godt også fordi den tillige var vant til at blive håndteret af store børn og ikke sky.

Hjemad med den mens vi alle jublede over vores held, men det var desværre alt for tidligt. Da vi satte den ind i terrariet til Zizi gik den fuldstændig amok på hende så vi måtte omgående skille dem. Hmm tænkte vi, det var nok også lige hurtigt nok at sætte dem sammen og håbe på det bedste, så vi tog et skridt bagud i processen og delte terrariet op.

Først med en glasplade der var 20 cm.høj - det skulle gøre det så de lige kunne se hinanden an. Men ak, den var kun lige sat op før den nye agame plankede den og igen gik løs på Zizi. Nå men hvad gør man så? Ja så lod vi den gå i sit eget terrarium et par dage og lige køle af. Imens lavede Patrick en opdeling så det ikke skulle være muligt at gentage ”springturen”. Men den havde kun været inde i terrariet en 10 minutters tid før det lykkedes den at klatre op på en gren og springe op og nærmest over de sidste 10 cm. frigang der var i toppen grundet lysamaturene…og igen gå løs på Zizi.

Så måtte Patrick igen ud og være kreativ og lukke hermetisk mellem dem, og det holdte den tilbage. Men den har hele ugen været utrolig aggressiv og ophidset og kørt frem og tilbage mod ruden så den har gnedet sig næsten hudløs på snuden. Vi regnede med at den ville være kølet lidt ned i løbet af denne periode og at de så havde kikket på og vænnet sig til hinanden så vi kunne forsøge sammenføring i weekenden.

Vi var godt klar over at det ikke ville gå smertefrit og at der ville blive en kamp om dominans men vi havde regnet med at der efter en periode ville blive rimelig ro og om ikke accept så tolerance overfor Zizi.

Det var overhovedet ikke tilfældet. Den har lige siden den blev sat sammen kæmpet og efter ½ dag uden pause, besluttede vi at tage den fra igen. Den har på ingen måde accepteret at der er en anden i terrariet end den og vi kunne ikke stå til og se Zizi kæmpe hele tiden det var ikke meningen med forsøget på en ny mage.

Så desværre er Zizi indtil videre alene, men det er klart bedre end at blive angrebet som hun aldrig før har oplevet lignende og hun skulle virkelig angribes mange gange af den før hun tog til genmæle, det kan vi ikke byde hende. Nu står vi så med en uhyggelig aggressiv asocial skægagame der ikke tolerer andre men som udmærket lever alene og afslappet i sit eget terrarium!

 

Her er en film af forløbet:

342KB ca. 5 sec.

03-12-06

I stedet for en voksen prøver vi nu med en unge som har gået sammen med sine søskende. Vi sætter en glasplade op så den får 1/3 af terrariet indtil den er stor nok til at blive sat sammen med Zizi. Som den lille ny’s størrelse er nu ville Zizi blot opfatte den som lidt mundgodt og det ville jo være synd.

Nu kan de imidlertid gå og se hinanden an og godt nok bag en glasplade, men begge har mere selskab. Zizi er nemlig trist, hun spiser ikke meget og gemmer sig pt. i sin hule det meste af dagen, så lidt aktivitet ville være godt. Vi har fået at vide fra forhandleren at han mener det er en hun og det er helt bevidst valgt frem for en han da hunner har tendens til at være mindre aggressive.

Men, indtil vi igen får lavet en opdeling og det tager lige et par dage, så går den i et terrarium hvor dens varmesten nærmest ligner Ayers Rock i forhold til den lille agame der selvfølgelig også skal have speciel små melorme, græshopper osv mens Zizi skal have dem fuldvoksne.

Vi er dog klar til at prøve og går dette forsøg ikke, ja så må vi give op og så må Zizi leve alene som de godt kan, men som hun ikke har været vant til. Derfor krydser vi virkelig fingre for at det skal lykkes.

Her er et par billeder af den lille ny som Camilla har døbt Trille.

18-08-07

Samtidig havde vi en hård weekend, da vi sagde farvel til Zizi og Trille (Skæg-agamerne). Vi har længe ikke været tilfreds med hvad vi kunne tilbyde hende. Vi valgte jo at prøve at købe Trille da det gik galt med den han vi købte som var helt psykopatisk så vi måtte aflevere den i ZooCity. Men selvom de gik på hver side af et plexiglas og kunne se hinanden synes vi ikke at Zizi virkede glad. Samtidig har Camilla siden Holger bed hende sidste sommer (hun holdt en sommerfugl til ham og han tog fejl af den og Camilla’s finger i sin iver) været nervøs for at have Zizi ude og for om hun evt. skulle bide. Og så er det altså dyrt at holde agamer, hvis de ikke kan tages ud som før (som eks. koster det lige så meget som karantænen i strøm til varmelamper mv. og så koster det eks. 1 kr. for en græshopppe og 4 kr. for en musepinky så det er ikke håndører da de spiser godt til). Anyway, de blev hentet i lørdags og selvom vi var forberedt så var det RIGTIG HÅRDT at sige farvel og frygtelig tomt efterfølgende.

 

19-09-07:

Vi har hørt fra Zizi's nye familie, hun har det godt. Der har været lidt problemer med at underkaste sig deres han, men det er faldet på plads nu og hun har lagt 9 æg, så vi sender mange kærlige tanker til hende og ved at det var det rigtige vi gjorde for hende, selvom det var svært.

dyreparken
Mindre dyr
Større dyr
Ferskvands Akvarie
Saltvands Akvarie

 

 

 

 

Kontakt Tossehuset før du benytter/kopierer informationer ©